Hvad er hypnoterapi?

Hypnoterapeuten arbejder terapeutisk med hypnose.

Ved hjælp af forskellige terapeutiske metoder finder terapeuten den ubehagelige følelse, ”fejlfilen”, fra tidligt i livet og hjælper så klienten med at bearbejde fejlfilen. Når fejlfilen er bearbejdet/slettet er der ikke længere brug for den. Så i strengeste forstand er det hypnoterapiens formål at skabe nye, mere hensigtsmæssige tanke- og følelsesmønstre i det underbevidste, så at adfærdsmønstrene også bliver ændret.

Hypnoterapi er en uhyre effektiv behandlingsmetode, idet et typisk forløb omfatter 4-5 sessioner – dog kræver rygestop kun en enkel behandling.

Hypnose og hypnoterapi er på ingen måde farligt – det er faktisk sundt at komme i hypnose. Desuden er hypnose helt uden bivirkninger. Hvis du under den hypnotiske tilstand bliver konfronteret med noget som du ikke bryder dig om, blokerer din bevidsthed automatisk, og du vågner op. Du behøver ikke at tro på hypnose for at det virker. Det kræver dog at du ønsker forandringen i dit liv og er villig til at erstatte de negative tanker med positive.